Vilkår og betingelser

Senest opdateret November 2018

 

Debito.dk

Debito ApS er et dansk anpartsselskab, stiftet i henhold til dansk ret ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Debito ApS
CVR: 36 96 57 62
Skelagervej 15
9000 Aalborg, Danmark.
TLF: 71 99 25 00

Debito ApS gør inddrive af tilgodehavender nemt og billigt ved at samle inkassosagerne ét sted på en online platform. Debito ApS leverer en platform, hvor brugeren nemt kan oprette sine tilgodehavender til inddrivelse og følge handlinger online.
Debito kan lade sine til enhver tid værende leverandører varetage inddrivelsen, på indeværende tidspunkt:

Lowell Danmark A/S, CVR: 18 45 79 70
Mortang Advokater, CVR: 18 07 57 84
Advokatfirmaet Vingaardshus A/S, CVR: 19 23 21 07

 

1. Generelt

Disse almindelige betingelser gælder for alle aftaler mellem Debito ApS og Debitos kunder.

Enhver fravigelse af disse betingelser skal aftales skriftligt i et særskilt aftaledokument. De til enhver tid gældende betingelser kan findes på debito.dk/betingelser.

 

2. Aftalens parter og definitioner

Debito ApS, cvr.nr. 36 96 57 62, Skelagervej 15, 9000 Aalborg, Danmark, tlf. 71 99 25 00 (herefter benævnt Debito) ejer og driver www.debito.dk samt den tilknyttede online platform.

Ved Hjemmesiden forstås www.debito.dk.

Ved Systemet forstås den IT-platform, som Debito driver.

Ved Ydelser forstås alle ydelser, der kan rekvireres på Hjemmesiden www.debito.dk samt via systemet.   

Ved Kunden forstås den, der indgår aftale om køb af Ydelser hos Debito via Hjemmesiden eller systemet, jf. pkt. 3.

Ved Leverandøren forstås det inkassobureau og/eller den advokatvirksomhed, som forestår inddrivelsen af Kundens krav. 

Ved Krav forstås Kundens inkassosager, som Kunden har anmodet Debito om assistance til at inddrive, typisk ved at videreformidle til Leverandøren, og hvor kunden har et forfaldent pengekrav mod en person eller juridisk enhed (herefter benævnt ”Skyldner”).

 

3. Aftaleindgåelse

Aftalen mellem Kunden og Debito indgås via Debitos Hjemmeside, hvorefter Debito vil overdrage sagen til Leverandøren.

Kundens adgang er personlig, og Kundens inkassosager må kun vedrøre inkassosager, som hidrører fra selskaber/virksomheder, hvori Kunden er ansat eller i øvrigt er i besiddelse af fuldmagt til at administrere. Brugernavn og adgangskode er personlig, og må ikke udleveres til 3. mand udenfor selskabet/virksomheden.

Ved aftaleindgåelse mellem Debito og Kunden, erklærer Kunden sig indforstået med, at

  • alle gebyrer for udsendelse af rykkere og inkassovarsel er specificeret i særskilte poster og ikke tillagt hovedstolen.
  • Kunden ikke selv opkræver gebyrerne for en sag, som er oversendt til inkasso.
  • eventuelle gebyrer, der stammer fra tidligere krav, hvor hovedkravet er betalt, specificeres særskilt, og at hovedkravet kan dokumenteres på opfordring.
  • Debito og Leverandøren må tilføje, slette, eller reducere renter som kunden allerede har pålagt Kravet.

Ved aftaleindgåelse mellem Debito og Kunden, giver Kunden Debito fuldmagt til, at

  • forhandle på kundens vegne om afdragsordning/henstand i alle sager i inkassoforløbet. Dette gælder såvel udenretlig som indenretlig proces.
  • sager, hvor løsning ikke er fundet, lukkes og afregnes 6 måneder før der indtræder forældelse.
  • afslutte og afregne kravet ved alle tvister på sager uanset hovedstolens størrelse.
  • akkordere på renter samt op til 25 % af hovedstolen, når kravet er i Overvågning.
  • returnere sager, hvor debitors adresse er ukendt.

Debito forbeholder sig retten til at vurdere og afvise brugere der ved brug af systemet, afgiver urigtige oplysninger, driver virksomhed i strid med gældende lovgivning og forskrifter eller virksomhed af anden uetisk karakter. Vurdering og evt. afvisning af brugere foretages af Leverandøren på vegne af Debito kan ikke indbringes til prøvelse for nogen domstol eller administrativ myndighed.

 

4. Debitos ydelser

Debito videreformidler Kundens Krav til Debitos Leverandør, der forestår inddrivelsen af Kravet overfor Skyldner.

Krav skal være forfaldne fakturakrav mod Skyldnere. Håndtering af andre pengekrav eller juridiske ydelser kan kun tilbydes ved særskilt aftale. 

Debito forbeholder sig ret til at afvise ethvert Krav og/eller enhver Kunde uden begrundelse.

Debito videregiver alene Kunders oplysninger til Leverandører og videregiver alene oplysninger, som er relevante for Leverandørens muligheder for at levere Ydelserne.

4.1 Udenretlig inddrivelse

Kunden opretter Krav i Systemet efter en ”No cure no pay”-løsning. Debitos salær består i den forbindelse af 10 % af den hovedstol, som Skyldner betaler, efter at kravet er overgået til inddrivelse via Debito. Gebyrer og inkassoomkostninger tilfalder Debitos Leverandør og ikke Kunden.

4.2 Retlig inddrivelse

Kunden kan tilkøbe retlig inddrivelse hos Leverandøren. Det betyder, at inddrivelsen fortsætter ved fogedretten (sager uden indsigelser) eller ved civilretten (sager med indsigelser), hvis Skyldner ikke betaler under det udenretlige forløb. Prisen for retlig inddrivelse vil enten fremgå af Debitos hjemmeside eller blive aftalt særskilt direkte med Leverandøren.

4.3 AMI - Aktiv Monitorerings Inkasso (Overvågning)

AMI benyttes til Krav, som efter endt udenretlig og eventuel retlig behandling ikke er blevet betalt.

Leverandøren overvåger Skyldners generelle betalingsadfærd og evaluerer løbende muligheden for at inddrive Kravet.

De nærmere aftalevilkår for håndteringen af overvågningssager aftales direkte mellem Kunden og Leverandøren.

4.4 Anmeldelse af krav i boer

Kunden kan anmode Leverandøren om at anmelde Krav i dødsboer, konkursboer, rekonstruktionsboer mv. Kunden skal betale særskilt for denne service.

4.5 Inddrivelse uden for Danmarks grænser

Såfremt kravet vedrører inddrivelse uden for Danmarks grænser, gælder ikke samme aftalevilkår som ved inddrivelse inden for Danmarks grænser. Kontakt da venligst Debito for yderlige oplysninger vedrørende gældende aftalevilkår. Grønland og Færøerne anses i denne forbindelse tillige for at være uden for Danmarks grænser. 

Debito forbeholder sig retten til uden begrundelse at afvise sager, der angår inddrivelse i udlandet.

 

5. Afregning

Debito afregner 10 % af det inddrevne beløb, medmindre andet er særskilt aftalt. Prisen for leverandørens Ydelser fremgår af Leverandørensopdragsbrev fra Leverandøren til Kunden, men udgør som udgangspunkt inkassoomkostninger og gebyrer, som kan pålægges skyldner. Når Skyldner helt eller delvist indfrier Krav, overfører Leverandøren beløbet til Kunden senest 45 dage efter Leverandørens modtagelse af betalingen fra Skyldner. Indgår Skyldner en afdragsordning sker betaling af inddrevne beløb dog først, når Skyldner har afdraget i alt kr. 500,00 eller, hvis afdragsordningen misligholdes.

Kunden bemyndiger Leverandøren til forlods at modregne Debitos og Leverandørens eventuelle tilgodehavender og afregne Debitos eventuelle salærer mv.

Såfremt Skyldner betaler helt eller delvist direkte til Kunden er Debito og Leverandøren berettiget til at fakturere Kunden direkte.

Såfremt Kunden tilkøber indenretlig inddrivelse er Leverandøren først forpligtet til at igangsætte inddrivelsen, når Kunden har indbetalt et beløb til dækning af udlæg i form af retsafgifter o.l. Leverandøren fremsender opkrævning heraf direkte til Kunden.

For oplysninger vedrørende afregning af inddrivelse uden for Danmarks grænser, jf. pkt. 4.5, kontakt da venligst Debito.

Kundens mulighed for at tilbagekalde sagen uden beregning ophører 5 hverdage efter sagsoprettelsen. Herefter gælder de førnævnte aftalevilkår, jf. pkt. 4.

 

6. Kundens forpligtelser og rettigheder

Kunden er forpligtet til at holde sine kontaktoplysninger ajour i Systemet, herunder navn, cvr.nr., adresse, kontonummer mv.  

Kunden forpligter sig til med den fornødne hurtighed at oplyse samtlige nødvendige og af Debito ønskede oplysninger, som måtte blive efterspurgt på Systemet – både om Kunden selv samt om Kravet – og i øvrigt at følge de til enhver tid gældende retningslinjer for brug af Systemet. Ved misligholdelse af nærværende vilkår, kan Debito afslutte sagen uden yderligere varsel.

Kundens brugerlogin til Systemet er personlig og må ikke udleveres til tredjemand. Kunden er ansvarlig for, at der kun gives adgang til Systemet til ansatte, som besidder en betroet stilling hos Kunden og som kan træffe juridisk bindende beslutninger på vegne af Kunden.

Kunden må kun benytte sin adgang til Systemet til Krav, hvor Kunden selv er kreditor og må kun oprette juridisk gyldige Krav, der ikke er forældede og ikke forælder indenfor 180 dage fra oprettelsen i Systemet.

Hvis skyldner har protesteret over Kravet, SKAL Kunden samtidig med, at Kravet overdrages til Debito, oplyse Debito herom. Hvis Kunden modtager indsigelser efter Kravet er overdraget til Debito, er Kunden forpligtet til at oplyse Debito herom straks. Dette vilkår gælder uanset, om Kunden har svaret på indsigelsen og/eller finder indsigelsen grundløs.

Hvis Skyldner er repræsenteret ved advokat, SKAL Kunden oplyse Debito herom samtidig med overdragelsen af Kravet.

Kravet skal dokumenteres ved fremsendelse af læsbar dokumentation i et sædvanligt brugt filformat (.pdf, .jpeg e.l.).

Kunden er forpligtet til at holde enhver aktivitet og interaktion med Debito og Systemet hemmelig.

 

7. Ansvar

Debito er alene ansvarlige for varetagelsen af sædvanlige inddrivelsesskridt og alene i det omfang, Kunden har bestilt Ydelsen hos Debito.

Debito og Leverandøren kan alene gøres ansvarlige for, at Krav forældes, såfremt Kunden specifikt og i rimelig tid har anmodet Debito og/eller Leverandøren om at afbryde forældelsen og indbetalt nødvendige omkostninger hertil.

Debito og Leverandøren er kun ansvarlig for direkte og dokumenterede tab. Debito og Leverandørens ansvar omfatter ikke driftstab, tidstab, avancetab, goodwill eller lignende indirekte tab.

Kunden kan alene rejse erstatningskrav mod Debito og/eller Leverandørens selskab/virksomhed og således ikke mod Debito og/eller Leverandørens enkelte medarbejdere.

Debito og/eller Leverandøren kan ikke drages til ansvar for fejl eller mangler, der skyldes brugerens manglende eller forkert angivne oplysninger i Systemet.

Leverandøren kan ikke holdes ansvarlig for rådgivning ydet af Debito og Kundens øvrige rådgivere, heller ikke selvom bistanden/rådgivningen er indhentet af eller i samråd med Leverandøren.

Debito kan ikke holdes ansvarlig for rådgivning ydet af Leverandøren og Kundens øvrige rådgivere, heller ikke selvom bistanden/rådgivningen er indhentet af eller i samråd med Debito.

Debito og Leverandøren er kun erstatningsansvarlige ved grov uagtsomhed og erstatningsansvaret er begrænset beløbsmæssigt til det vederlag, som Kunden har betalt efter aftalen de seneste 12 måneder før skadestidspunktet, dog maksimalt 25.000 kr.

Kunden er forpligtet til at reklamere straks og senest 30 dage efter, at den ansvarspådragende handling er eller burde være opdaget og skal fremme sit erstatningskrav senest 6 måneder efter skadestidspunktet.

Debito og Leverandøren er ikke ansvarlige for forhold, der skyldes force majeure. Det kan være naturkatastrofer, krig, terror, strejker og øvrige forhold, som efter dansk retspraksis vil blive betragtet som force majeure.

Kunden er ansvarlig overfor Debito og Leverandøren efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

 

8. Misligholdelse

Debito og Kunden er begge berettiget til at ophæve aftalen som følge af den anden parts væsentlige misligholdelse.

Såfremt Kunden væsentligt misligholder aftalen, er Debito berettiget til at afslutte samtlige sager, som Kunden måtte have overdraget til Debito og afregne Kunden herfor samt kræve erstatning, jf. pkt. 5. Som væsentlig misligholdelse anses blandt andet manglende ajourføring af Kundens kontaktoplysninger, manglende besvarelse af spørgsmål fra Debito eller Leverandøren og manglende oplysning om indsigelser til Kravet.

 

9. Lovvalg og værneting

Enhver tvist mellem Debito og Kunden, som ikke kan løses i mindelighed, skal afgøres efter dansk ret og med retten i Hillerød som værneting i første instans og Østre Landsret i anden instans.