Hver dag hjælper vi rigtig mange virksomheder med deres spørgsmål og udfordringer med deres dårlige betalere og ubetalte fakturaer – og er derfor i forbindelse med rigtig mange glade kunder hver eneste dag.

Vi får derfor også rigtig mange spørgsmål om alt fra inkasso, fakturaer, korrekt udsendelse af rykkere, pålæggelse af rykkergebyr osv. Med hjemmesiden forsøger vi eksempelvis med inkassoskolen, Danmarks eneste dedikerede skole omkring inkasso at dele ud af vores vide og gøre alle klogere på det at indkræve ubetalte fakturaer ind – uanset om du ønsker os til at gøre det, eller gør det selv.

I dag fik jeg dog et spørgsmål jeg aldrig havde fået før “Hvad er reglerne for betalingsfristen”? Kunden (debitor) havde læst vores ordbog og specifikt læst omkring ordet forfaldsdato, og var blevet i tvivl om hun havde en for kort betaligsfrist – da en af hendes kunder (kreditor) havde klaget over kun 2 dages betalingsfrist – og var sikker på at man skulle have 7 dage til at betale en faktura når man var privatkunde (B2C).

Spørgsmålet er virkelig godt – for er der egentlig nogle regler vedr. betaligsfristen for en faktura udstedt af en virksomhed?

Hvad siger loven:
Lovgivningen siger at en faktura er betalt til tiden, såfremt denne er betalt på forfaldsdatoen – det er i praksis ikke lig med, at kreditor så har pengene på forfaldsdatoen – det kan forekomme at debitor og kreditor ikke har samme bank eller at en betaling foretages en weekend eller helligdag. I begge tilfælde vil betaling så typisk ske ved næstkommende bankdag (typisk næste hverdag). Trods det, er fakturaen derfor betalt til tiden.

I Danmark har man som virksomhed ikke pligt til at yde kredit, som man ofte ser i fysiske butikker og webshops – hvor du skal betale før du forlader butikken / hjemmesiden. Mange virksomheder inden for service, håndværk og lignende har imidlertid over mange år opbygget en kutyme for at udføre et stykke arbejde – og sende en faktura efterfølgende.

Fordi der ikke er krav til at en virksomhed skal yde kredit, er der i sagens natur heller ikke noget i loven der definerer hvor lang betalingsfrist en kunde skal have – det er grundlæggende 100% op til virksomheden der sælger en vare eller tjenesteydelse – vil kunden ikke acceptere de givende betalingsfrister forud for købet, må kunden slet og ret finde et andet sted og handle. Med andre ord findes der ingen regler for hvor lang (eller kort) en betalingsfrist kan, må og skal være.

Vi anbefaler i udgangspunktet at betaligsfristen sættes til så få dage så muligt, af flere årsager. En lang betaligsfrist kan og vil teoretisk set give et svagere cashflow / likviditet – især i din virksomheds første år, hvor du typisk har behov for pengene for det udførte arbejde så tæt på arbejdets udførsel. Bemærk der kan og vil forekomme visse brancher og kunder der kræver en bestemt frist for deres betaling. Eksempelvis vil du kunne opleve at mange brancher i Tyskland vil have op til 90 dages betalingsfrist – og rigtig mange C20 virksomheder i Danmark har da også krav til deres leverandører om 30 og 60 dages betaligsfrist – ofte af administrative årsager.

Du kan læse mere om betalingsfrister.