Måske har du undret dig? Måske har du ligefrem glemt os? Der har nemlig været stille herfra i lang tid. Nu er tiden kommet til, at jeg kan løfte sløret for hvad vi har brugt tiden på.

Debito har været kendt som et inkassofirma. Men det skal være slut nu – vi vil nemlig være meget mere end det.

Vores mission er at gøre det nemmere for dig at drive virksomhed. Vi ser det som vores fineste opgave at frigive tid for dig, som du kan bruge på din kerneforretning. For helt ærligt – du startede sikkert ikke din virksomhed for at bruge unødvendigt meget tid på at holde styr på dit regnskab?

Vi har, sammen med udviklerne, knoklet på højtryk for at kunne tilbyde dig en masse fede funktioner. Vi er ikke helt i mål endnu – men vi nærmer os med hastige skridt.

De fleste selvstændige kender sikkert til følelsen af, at der ikke er timer nok i døgnet. Man knokler hårdt for at holde gang i forretningen – og eventuelle kunder glade. Så hvorfor ikke minimere den tid du bruger på betalinger til din virksomhed?

Når du har færdiggjort en opgave sender du i dag fakturaen ud til kunden og derefter skal du holde øje med, om pengene kommer ind. Gør de ikke skal du bruge tid og energi på et ofte tidskrævende rykkerforløb. Det vil vi gerne gøre væsentligt nemmere for dig.

Du kan betragte os som en selvstyrende bogholder, som hele tiden holder øje med dine betalinger og reagerer på dem. Vi kan også være et supplement til din eksisterende bogholder – og gøre dennes arbejde nemmere.

Som noget nyt er Debito også blevet autoriseret inkassobureau. Det betyder, at vi i fremtiden selv vil håndtere både rykkerstyring og inkasso.

Uden yderligere omsvøb får du her en kort præsentation af vores kommende produkter.

De primære funktioner vi arbejder på at kunne tilbyde dig er: 

Økonomisk overblik
Få et overblik over hvor meget du har faktureret dine kunder og hvem der har betalt. Du slipper helt for at holde øje med om din kunde har betalt og modtager en notifikation hvis en faktura ikke bliver betalt til tiden.

Udsendelse af fakturaer
Udsend dine fakturaer gennem Debito og vær sikker på at din faktura opfylder juridiske krav. Du er dermed sikker på at fakturaen er gyldig og kan fortsætte til inkasso.

Automatisk rykkerstyring
Byg dit eget rykkerflow og sæt det i gang automatisk når en faktura ikke betales til tiden. Du vælger selv hvordan det skal opsættes og derfor bestemmer du hvordan du ønsker din virksomhed skal fremstå overfor dine dårlige betalere. Samtidig sparer du tid på manuel udsendelse af rykkere.

Inddrivelse af udeståender
Fortsæt sagen til inkasso hvis dine kunder ikke har betalt på baggrund af din rykkerstyring. Du slipper for alt besværet og lader os håndtere hele inddrivelsesprocessen af dine udeståender.

Automatisk bogføring
Bogfør automatisk dine indbetalinger der kommer ind via Debito og spar tid i dit bogholderi. Du kan derfor bruge tiden på dine kerneopgaver i virksomheden.

Tilsammen giver det dig nemmere betalinger.