Har du nogensinde døjet med dårlige betalere, så ved du hvor stor en frustration det kan være at have lavet et stykke arbejde, for nogle der ikke betaler. Årsagerne til kunden ikke betaler kan være mange – en ting er sikkert, du skal naturligvis ikke lade kravet gå til spilde – og inkasso er altid en god mulighed for effektivt at få sine penge hjem.

“Er inkasso overhovedet besværet værd?”

Det er måske det spørgsmål vi oftest hører. Alle har altid hørt om nogle der havde prøvet inkasso hvor der ingen succes var i den sidste ende. Og ja det er korrekt, inkasso er desværre ikke en 100 % løsning – der vil altid være skyldnere der af den ene eller anden grund formår at gemme sig, der vil altid være sager hvor skyldner dør eller går konkurs – det oplever vi desværre hver eneste dag.
Men når det er sagt, så har vi en effektiv succesrate på 86% – det betyder at 86% af alle vores sager løses med succes, enten i form af en fuld afbetaling med det samme, eller måske gennem en afdragsordning over 2 – 3 eller flere måneder.

En ting er sikker, alle parter i en inkassosag, dig som kreditor og dem du vælger til at indkræve dine penge, har ALLE interesse i at få løst din sag – og gerne så hurtigt så muligt. Hvorfor? Jo, for alle krav der køres, uanset om det er hos en advokat eller inkassofirma tilskrives altid inkassogebyrer, salær og renter. Tilskrivninger som din inkassopartner ofte får hele eller dele af – og formår de ikke at indkræve dine penge, ja tjener din inkassoleverandør heller ikke de tilskrevne salærer, renter og gebyrer.

Hvad kan du selv gøre for at inkasso bliver effektivt?

Du kan som kreditor imidlertid selv have stor indflydelse på, om inkasso er effektivt eller ej. Vi ser ofte at nedenstående punkter i mange sager kan udgøre op imod 50% af en succesrate:

1) Send din sag hurtigt ind
Vi ser rigtig ofte, at des hurtigere en sag overdrages til inkasso – des hurtigere bliver den løst.
Sørg derfor altid for at have en fast politik for hvornår en skyldner sendes til inkasso. Vores anbefaling er max 30 dage fra forfaldsdato til overdragelse til inkasso.

2) Sørg for at have så mange oplysninger om skyldner så muligt
Vi oplever rigtig ofte, at kreditor har rigtig mange gode og brugbare oplysninger om deres skyldnere.  Her iblandt fulde navn, adresse, telefonnummer, CVR nummer. Vi anbefaler at du oplyser så meget information om skyldner som overhovedet muligt.

3) Sørg for at din faktura er korrekt udfyldt
Vi oplever rigtig ofte at kreditor ikke har udfyldt en faktura korrekt. Det kan eksempelvis være i form af forkert eller manglende datering, forkert eller manglende debitor.
Et klassisk eksempel er at kreditor skriver “Jens Hansen, Århus” som debitor – en debitor der ofte kan være svær, ofte umulig, at finde.
Derudover ser vi også rigtig ofte at kreditor har forkert eller manglende beskrivelse af det solgte produkt eller tjenesteydelse – og det KAN resulterer i at debitor ofte ikke betaler fakturaen fordi man ikke ved eller kan forholde sig til hvad der er faktureret.

Såfremt du ikke har meget information om skyldner har vi avancerede systemer til at finde og overvåge skyldnere – og løbende opdatere deres informationer og kontaktdata.