Hos Debito hjælper vi hver dag rigtig mange mennesker med deres udfordringer med deres dårlige betalere og ser i den forbindelse, af naturlige årsager, også rigtig mange fakturaer, bilag og regninger, når de sendes til inkasso gennem os og vores samarbejdspartnere.

Rigtig mange virksomheder har rigtig godt styr på de rykkergebyr der kan og må tilskrives en rykkerskrivelse udsendt til en debitor der ikke har betalt virksomhedens udestående. Virksomhederne ved derfor godt, at man må pålægge 100 kroner, med 10 dages mellemrum og maksimalt 3 gange. Med andre ord 300 kroner i alt, over en 30 dages periode. Beløbet er inkl. moms.

Rykkerne bruges dels som kompensation for det ekstra arbejde der er i forbindelse med at rykke debitor, rykkeren er en rigtig fin mulighed virksomheden har – men er aldrig et krav, at man skal udsende. Det er 100 % op til virksomheden selv, blot at kravene herfor overholdes.

Men når det er sagt, så oplever vi også rigtig mange der ikke er klar over muligheden for at tilskrive sin debitor et kompensationsgebyr, et gebyr der siden marts 2013 har været muligt at tilføje, grundet rentelovens opdatering og tilpasning af EUs reglsæt på området.

I praksis i hverdagen ser vi at det er et fåtal af de danske virksomheder der rent faktisk ikke tilføjer dette kompensationsgebyr – og når vi spørger dem hvorfor, ja så er der primært 2 årsager her til.
Den primære årsag er den, at man ude i virksomheden ikke kender til gebyret og de muligheder der er herfor. Andre siger at de godt kender til kompensationen, men da man meget sjældent har brug for det, ikke har sat sig ind i reglerne for det.

Der er naturligvis også blot de virksomheder der ikke ønsker at tilskrive deres ret til kompensationsgebyret, af den ene eller anden årsag, typisk fordi bogholderiet ikke kan eller vil håndtere det ekstra arbejde der er med rykning af kunderne og vælger måske at sende sagen direkte til inddrivelse hos et inkassobureau.

Så med dette blogindlæg ønsker vi dels at sætte fokus på, at du som virksomhed rent faktisk har mulighed for at tilskrive kompensationsgebyret – og efterfølgende lade det være op til dig og din virksomheds politik for debitorer og inkasso, om i ønsker at gøre brug af det.

Det bør du vide om kompensationstillæg

  • Kompensationsgebyret må kun tilskrives dine erhvervskunder (virksomheder)
  • Private må ikke tilskrives gebyret
  • Gebyret skal ses som en ret for dig som erhvervsdrivende, ikke et krav eller en pligt
  • Gebyret må maksimalt udgører 40 euro (I Danmark er det fastsat til 310 kroner)
  • De 310 kroner er ikke momspligtigt jf. SKAT
  • Kompensationsgebyret må tilskrives så snart du konstaterer en faktura ikke er betalt
  • Gebyret er uafhængig af dine muligheder for rykkere – og kan både tilskrives før eller efter dine rykkergebyrer

Hvad skal du gøre nu?

Du bør sammen med virksomhedens økonomiansvarlige, bogholder eller den debitor ansvarlige fastsætte om i ønsker at gøre brug af gebyr og om hvornår det i så fald skal tilskrives kunden. Er det straks efter konstatering af at fakturaen ikke er betalt, eller skal kunden have en periode til at indfri jeres krav uden det har yderligere konsekvenser?

Vi anbefaler i diskuterer følgende:

1) Ønsker vi at gøre brug af kompensationsgebyret?
2) Er det alle vores erhvervskunder der skal have gebyret såfremt de ikke betaler deres regning?
3) Hvornår tilskriver vi gebyret og sender det til kunden?
4) Hvornår sender vi sagen videre til inkasso, såfremt kunden ikke betaler?

Vi håber dette blogindlæg har sat fokus på jeres mulighed som kreditor for at få kompensation i forbindelse med opkrævningen af dine debitorer. Har du spørgsmål om inkasso eller dine muligheder for at opkræve beløb selv, så ta’ fat i vores kundeservice alle hverdage: 09:00 til 21:00 – Telefon: 71992500.

Læs mere om kompensationsgebyret her