Afdragsordning - sådan laves den bedst

Her på Debitos inkassoskole ønsker vi at hjælpe dig godt igennem med dine udfordringer med dine dårlige betalere - og en afdragsordning kan være rigtig godt i den forbindelse.
Læs hvordan en laves bedst, her.

Afdragsordning - Baggrunden for den og en mulig god løsning

En afdragsordning er en super fin løsning for kunder, skyldnere og debitorer der har lysten til at betale jeres mellemværende, men ikke på indeværende tidspunkt har evnen - af den ene eller anden årsag, ofte grundet større eller mindre økonomiske udfordringer.

Har skyldner imidlertid hverken lysten eller evnen til at være i dialog om jeres mellemværende, så viser alt erfaring, at en afdragsordning ikke noget der bør tilbydes skyldner - og du bør i stedet hellere overveje at sende din sag til inkasso.

Rigtig mange inkassobureauer tilbyder deres debitorer afdragsordninger såfremt man ønsker en sag løst, men har erkendt at skyldner ikke har muligheden for at indfri hele kravet på nuværende tidspunkt.
Der har også været en stigende tendens til, at virksomheder kan tilbyde en debitor en afdragsordning hvis skyldner er i økonomiske vanskeligheder.

I dette kursus i Debitos inkassoskole ønsker vi at sætte fokus på emnet og hvad du især skal være opmærksom når og hvis du vælger at tillade en debitor at kunne afdrage hele eller dele af jeres mellemværende.

Afdragsordninger - det skal du være opmærksom på

Afdragsordninger har historisk set været en rigtig god løsning for både debitor og kreditor når et mellemværende skal løses på en god og fornuftig måde for begge parter. Ideelt set var der naturligvis ikke behov for sådan afdrag og en kunde vil betale sine regninger til tiden, rettidigt og uden ekstra besvær for kreditor.

Men verden er en anden og alle kan komme i en situation, hvor likviditeten i en kortere eller længere periode ikke er tilstrækkelig til at dække sine udgifter - herunder også dit krav.
Det er risikoen for dig som erhvervsdrivende, at kunden af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at betale jeres faktura eller mellemværende.
Af samme grund skal du og din virksomhed også fastsætte en politik for, hvordan i ønsker at takle kunder og debitorer der ikke kan betale. Ønsker i overhovedet at tilbyde afdragsordninger? hvordan skal de administreres? hvem skal administrerer dem? hvad er konsekvensen ved at en kunde ikke overhoveder sin afdragsordningerne? 

Vær opmærksom på at etablere en fornuftig politik omkring det - og sørg for at være konsekvent, hvis skyldner ikke overholder denne.

Fordelene ved en afdragsordning

➕ En større chance for at kunden betaler jeres udestående.

➕ I viser kunden vilje til at finde en løsning i fællesskab.

➕ En afdragsordning kan være relativ nem at administrere, såfremt rammerne herfor er på plads.

➕ I viser kunden vilje til at finde en løsning i fællesskab.  

 

 

Ulemperne ved en afdragsordning

➗ Mere administration i form af etablering, opfølgning og ajourføring.

➗ Dårligere cashflow / likviditet for virksomheden på kort sigt.

➗ Mange oplever at inkasso gennem et inkassobureau eller advokat på sigt er billigere.

 

 

Det skal i have styr på internt i virksomheden

Vores erfaring viser, at det er særdeles vigtigt, at før virksomheden begynder at tilbyde afdragsordninger til jeres kunder, bør virksomhedens bogholderi, ejere og administration fastsætte nogle fælles retningslinjer for området.

Det kan være en svær disciplin af administrere en afdragsordning, og overholdes de fastlagte regelsæt ikke - så kan du risikere at udsætte virksomheden for unødig risici omkring virksomhedens likviditet - en likviditet der i forvejen kan være presset når der tilbydes disse ordninger.

Nedenstående punkter SKAL i have på plads, før i begynder at tilbyde afdrag til jeres kunder:

✔️ Tilbyder vi afdrags-ordninger?
✔️ Hvornår tilbydes de?
✔️ Tilbyder vi dem kun til bestemte kunder - skal både nye og gamle kunder have dem tilbud?
✔️ Tilbyder vi dem kun til kunder der selv spørger, eller ønsker vi aktivt at tilbyde dem?
✔️ Hvem administrerer disse ordninger?
✔️ Hvor mange måneder kan vi tilbyde en afdragsordning over?
✔️ Er det alle beløb vi ønsker det tilbud for?
✔️ Hvilke månedlige afdrag ønsker vi at håndtere? 
✔️ Hvem administrerer disse ordninger?
✔️ Skal ordningerne godkendes af en leder / kundeansvarlig / økonomiansvarlig i virksomheden?
✔️ Hvad er konsekvensen ved ikke at overholde et afdrag? Inkasso? Advokat?
✔️ Hvor stor en mængde af de samlede fakturaer har vi likviditetsmæssigt råd til at tilbyde afdrag på?

Overstående anbefaler vi, at i hos Debito, at i får diskuteret internt og vurderet om dette er en mulighed for jer.

Praktiske råd om afdragsordningerne

Der er rigtig mange måder hvorpå en sådan afdragsordning kan tilbydes og administreres på - vigtigst af alt, er at i, med basis i overstående tjekliste, får diskuteret om i overhovedet ønsker at tilbyde disse løsninger, til hvem og hvordan det i praksis skal håndteres hos netop jer.

Vi har ingen anbefaling til om netop din virksomhed skal tilbyde afdragsordninger men ved erfaringsmæssigt, at det kan være en rigtig fin løsning - i hvert fald hvis alternativet ingen betaling er, nu eller på kort sigt.

Vælger du at tilbyde en sådan løsning til din kunde har vi samlet en håndfuld gode praktiske råd, som du bør følge:

Råd nr. 1:
Tilbyd kun en afdragsordning til de skyldnere der formår at være i dialog med jer.
En afdragsordning er en flot service man kan tilbyde til de kunder der ikke har mulighed for at betale sin gæld nu - og det kræver en god konstruktiv dialog.
Rigtig mange kreditorer oplever at debitor ikke ønsker dialog eller overhovedet ønsker kommunikation efter en faktura er sendt. Er dette tilfældet er en afdragsordning i udgangspunktet aldrig en rigtig god løsning.

Man bør i stedet sende sagen til et inkassobureau eller til advokat.

Råd nr. 2:
Tilbyd et afdrag du ved din kunden kan betale.
Det er vigtigt, for begge parter, at afdragsordningen bliver overholdt - og en stor del af dette er, at kunden rent faktisk har mulighed for at betale afdraget.

Har du eksempelvis et krav på 100.000 kroner, og kunden ingen midler har. Så er det bedre at tilbyde kunden et månedligt afdrag på 10.000 kroner - frem for at forvente at kunden kan betale 50.000 kroner over 2 måneder. For det er ofte ikke realistisk, trods kreditor naturligvis hellere vil have sine penge hjem over 2 måneder, frem for 10.

Råd nr. 3:
Lad kunden fortælle hvad de kan betale.
Det er altid en svær disciplin at vide hvad det rigtige størrelse afdrag er - men prøv at sætte dig i skyldners sted og spørg hvad skyldner rent faktisk kan betale. Synes du imidlertid at beløbet er for lille, ja så afvis det.
Så er en afdragsordning måske ikke noget for jer og et alternativ kan være at sende kravet til inkasso.

Råd nr. 4:
Tillad dig at sige nej.
Hvis kunden har nogle forhold der ikke passer ind i jeres rammer og regelsæt. Så tillad jer at sige nej, og konkludere at en afdragsordning ikke er en løsning.

Det kunne eksempelvis være, at kunden skylder jer 100.000 kroner, og kun vil afdrage med 100 kroner om måneden. Det er ikke en løsning de fleste virksomheder kan og vil acceptere og administrere. I det tilfælde er det erfaringsmæssigt bedre at sige nej til en ordning om afdrag.

Råd nr. 5:
Vær konsekvent hvis afdragene misligholdes.
At tilbyde en ordning hvor kunden kan afdrage i større eller mindre potioner er i udgangspunktet en rigtig flot gestus for din virksomhed - derfor bør du også være konsekvent hvis bare et afdrag glipper.
Dels giver det et signal om at du ikke tolererer misligholdelser, del
giver dette et unødvendigt arbejde for din virksomhed.

Vores anbefaling er at sende sagen til advokat eller et inkassofirma straks du konstaterer at et afdrag misligholdes.



Kom gratis igang med inkasso

Hos Debito hjælper vi hver dag virksomheder med inkasso og afdragsordninger - endda helt gratis, no cure, no pay.