Rykkerskrivelse

Hvad er en rykkerskrivelse til en skyldner - og hvad bør du vide for at kunne udsende dem korrekt og lovligt?

Det bør du vide om rykkerskrivelser

Rykkerskrivelser er heldigvis ikke det de fleste virksomheder beskæftiger sig med - men fra tid til anden kan det være nødvendigt når betalingerne fra debitorer ophører eller udebliver for en kortere eller længere periode.

I juridisk forstand er der ingen krav til hvor mange rykkerskrivelser du udsender til dine dårlige betalere og debitorer - du må i princippet rykke efter dine penge på daglig basis når forfaldsdatoen på fakturaen er overskredet. Såfremt din rykkerskrivelse pålægges et rykkergebyr foreskriver renteloven dog en række formalier - mere herom længere nede.

Mange tror, at en rykkerskrivelse er det samme som et rykkergebyr - det er ikke korrekt. En rykkerskrivelse er i korte træk en skrivelse til en debitor om et mellemværende du som kreditor har med debitor - og at du ønsker dette mellemværende indfriet. Renteloven giver dig mulighed for at pålægge 100 kr. pr. rykkerskrivelse du udsender - så længe du overholder en række krav og formalier.

Regler for rykkerskrivelser

Bekendtgørelse af lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling- i daglig tale kaldet renteloven - giver alle erhvervsdrivende mulighed for at pålægge et rykkergebyr på 100 kr. til deres rykkerskrivelser såfremt de overholder følgende krav:

- Der må pålægges 100 kr. i rykkergebyr på maksimalt 3 rykkerskrivelser.
- Der må maksimalt pålægges 100 kr. pr. gang - juridisk set også mindre, aldrig mere.
- Der skal være 10 dages mellemrum mellem hver af de rykkerskrivelser der er pålagt 100 kr. i rykkergebyr.
- Du må ikke nøjes med at udsende 1 rykker pålagt 300 kr.
- De 100 kr. er inkl. moms

Såfremt overstående ikke er overholdt, er dine pålagte rykkergebyrer ikke gyldige - og debitor kan juridisk set undlade at betale disse, da de ikke er pålagt i overensstemmelse med rentelovens formalier.

Eksempel på en rykkerskrivelse

Juridisk set er der ingen formalier omkring udformningen af en rykkerskrivelse, uanset om du pålægger rykkere eller ej.

Nogle virksomheder vælger at udforme en rykker som en "venlig reminder" der på venlig vis gør skyldner opmærksom på, at der er en eller flere fakturaer der ikke er betalt - og opfordrer til at dette betales og indfries straks.

Du kan udsende dine rykkerskrivelse via fysisk brev, e-mail og eller telefon.

Rykkergebyr er en mulighed - ikke et krav

Mange virksomheder tror desværre ofte at rentelovens mulighed for rykkergebyr er et krav i forbindelse med udsendelse af rykkeskrivelserne. Gebyrer i forbindelse med rykkere er en mulighed du som erhvervsdrivende har for at pålægge dine skrivelser - IKKE et krav.

Det betyder ligeledes at du ikke nødvendigvis skal pålægge rykkergebyr hvis du eksempelvis ønsker at forsætte med at indkræve dine penge hos et inkassobureau eller advokat.

Vores anbefaling er dog imidlertid at du pålægger de gebyrer som rentelovens§ 9 giver dig mulighed for, på i alt 3 x 100 kr. inkl. moms.

Den gode proces for udsendelse af rykkerskrivelser

Hos Debito har vi en række klare anbefalinger som inkassopartner og rådgiver alle vores kunder til i forbindelse med deres arbejde med deres debitorer.

Den beslutning 100% jeres egen, men vi anbefaler at du som økonomiansvarlig eller bogholder fastsætter en rykkerpolitik for udeblivende betalinger. Rykkerpolitiken bør inkluderer frekvensen for hvor ofte i udsender jeres rykkerskrivelser og om i tillægger rentelovens rykkergebyrer. Derudover er den klare anbefaling at i fastsætter et maksimum antal gange i udsender jeres rykkere. For nogle virksomheder kan det være hårdt for likviditeten hvis blot en eller få kunder ikke betaler til tiden. En tommelfinger-regel kunne være at i aldrig lader en rykkerfase aldrig tager mere end 30 dage før den overgår til inkasso.