Afdragsordning

En afdragsordning i forbindelse med inkasso kan ofte være særdeles effektiv - uanset om du selv, din advokat eller inkassofirma får den etableret med skyldner.

Læs artiklen her om alt du bør vide omkring afdragsordninger.

Afdragsordning - hvad er det?

En afdragsordning er en mulighed du som kreditor (virksomhed eller privatperson) kan tilbyde en skyldner (debitor) der ikke har mulighed for at betale det fulde beløb lige nu.

En afdragsordning (også kaldet en betalingsordning) deler beløbet over i flere stykker (afdrag), og fordeler betalingerne ud over en kortere eller længere periode - for derved at gøre betalingen mere spiselig for skyldner, og dermed en mulighed for dig som kreditor at få dine penge. 

De fleste afdrag spænder fra få måneder til 12-24 måneder. 

Hvornår kan en afdragsordning være en god idé?

Mange virksomheder oplever af og til, at de har kunder der ikke kan betale en faktura fra dem. Det kan eksempelvis være i tilfælde hvor skyldner ikke vidste en faktura skulle betales nu, fakturaens størrelse er højere end debitors forventninger, eller at debitors økonomi har ændret sig markant siden ordren blev givet.

Dette gør sig især gældende ved eksempelvis forbrugsafregnede goder og produkter så som telefonregning, varme- og elregning mv. Andre tilfælde kunne være at skyldners økonomiske forhold har ændret sig af uvisse årsager, siden bestilling af produktet til betalingsfristen - og at virksomheden ikke er blevet gjort opmærksom på dette.

Årsagerne kan være være mange - og du som virksomhed kan principielt være ligeglad. Det er mange virksomheder heldigvis ikke og mange virksomheder har da også mulighed for at tilbyde en afdragsordning, for eksempelvis af undgå inkasso med skyldner.

Tilbyder du som kreditor ikke en afdragsordning i dag - kan det være en god mulighed at begynde på dette, når og hvis du måtte undgå dårlige betalere der ikke kan betale det fulde beløb nu.

Vi anbefaler, såfremt skyldner selv efterspørger det, at i som kreditor går i dialog med skyldner og tilbyder en afdragsordning - det er ofte en rigtig god måde at få afviklet en gæld på.

Fordele ved en afdragsordning

Har din kunde ikke mulighed for at betale sine ubetalte fakturaer, kan en afdragsordning være en rigtig god måde for dig og din virksomhed at få betalingen hjem på.

Af fordele kan nævnes:
- En afvikling af et ubetalt beløb (Bedre lidt hver mdr. - end ingen betaling).
- Du undgår at skulle sende sagen til inkasso eller lignende hos et inkassofirma.
- En glad kunde.

 

Ulemperne ved en afdragsordning

En afdragsordning kan på mange områder være et rigtig fint tilbud, hvis du måtte opleve at dine debitorer ikke betaler jeres krav.
Men der er desværre også en række ulemper du som kreditor skal være yderst opmærksom på, før du giver dig i kast med at tilbyde det.

Af ulemper kan nævnes:
- Et større administrativt arbejde (Betaler skyldner nu? og hvis ikke, hvad så?)
- Mere arbejde betyder flere lønudgifter
- Nogle vil kunne spekulere i afdragsordninger - når man ved hvilke virksomheder der tilbyder det
- En forskudt likviditet og cashflow

Ønsker at vide mere om afdragsordninger?

Ønsker du at vide mere om emnet og inkasso generelt? Så anbefaler vi dig at du gør brug af vores inkassoskole der har dette og mange flere mener for hvordan du som kreditor og virksomhed effektivt kan få jeres penge hjem igen.

Læs mere på inkassoskolen her

Træt af dårlige betalere? Lad os hjælpe dig med super effektiv inkasso.

Vi hjælper store som små virksomheder med deres ubetalte fakturaer, eksempelvis ved hjælp af afdragsordninger. Skal vi også hjælpe dig?

KOm i gang nu