Betalingsfrist

Betalingsfristen er den frist du har til at betale dit krav, typisk en faktura. Men ofte er der diskussion omkring hvornår en betalingsfrist egentlig er. Denne artikel fortæller dig alt du bør vide.

GRATIS INKASSO - løser vi ikke din sag er det gratis og uden omkostninger for dig.
Løser vi den tager vi 10% af det indkrævede beløb - helt enkelt. 

Betalingsfrist - hvad er det?

En betalingsfrist er den frist som en kunde (debitor) får, for at betale sit krav, det kunne eksempelvis være en faktura. Betalingsfristen er ofte specificeret som en konkret dato.

Reglerne for betalingsfrister er grundlagt i EU's betalingsdirektirv samt i renteloven af 1 marts 2013. Denne giver samtidig mulighed for at pålægge renter, rykkerskrivelser, morarenter og kompensationsgebyr, såfremt en betalingsfrist overskrides. Disse kan kun pålægges efter en forfaldsfrist er overskredet.

I daglig tale kaldes en betalingsfrist også for forfaldsfrist / forfaldsdato - det er imidlertid en og samme ting.

Hvornår er en betalingsfrist overholdt?

Hver dag handler virksomheder for milliarder af kroner med hinanden, og i langt de fleste tilfælde overholdes betalingsfristerne da også. Ofte er en betalingsfrist en fastsat dato x dage ude i fremtiden.

Den typiske betalingsfrist, vi oftest ses anvendt hos vores kunder er mellem 7 - 10 dage. Enkelte brancher har betalingsfrister på helt op til 30 dage - og enkelte gange mere. Et eksempel kunne være en faktura der blev modtaget 1. december - oftest ville have betalingsfrist 8. december.

Men hvornår er denne betalingsfrist overholdt? Lovgivningsmæssigt er den overholdt såfremt kunden (debitor) fysisk betaler sin faktura d. 8. december. Denne dag er også benævnt som betalingsdatoen, altså dagen hvorpå betalingen finder sted.

I praksis skal debitor og kreditor have samme bank, for at betalingen fysisk modtages hos kreditor samme dag som debitor betaler. Med andre ord er det ikke sikkert at virksomheden der har udstedt fakturaen (kreditor) får betaling på betalingsdatoen. Såfremt debitor og kreditor har samme bank, vil betalingen typisk være på kreditors konto samme dag - er det en anden bank, vil der typisk gå 1 - 2 bankdage (hverdage), før betalingen fysisk er på kreditors bankkonto.

Debitor kan ikke vide hvilken bankforbindelse kreditor har, og en betalingsfrist er overholdt, såfremt debitor betaler (eller lægger til betaling) på betalingsfrist-datoen, i overstående eksempel d. 8 december. I praksis vil kreditor modtage sin betaling d. 8, 9 eller 10 december.

Hvilken betalingsfrist må (skal) man give?

Mange tror fejlagtigt at man SKAL have 7 - 10 eller 14 dages betalingsfrist på en faktura. Dette passer ikke, virksomheden har ret til selv at bestemme sine egne betalingsfrister, og dermed den kredit man ønsker at give til sine kunder.
I mange fysiske butikker, eksempelvis dagligvarebutikker og lignende, er der også straks betaling - og slet ingen mulighed for betaling om 7, 10 eller 14 dage. Det samme kan en hvilken som helst anden virksomhed også kræve hos sine kunder.

Den typiske betalingsfrist vi ser, er ofte mellem 7 og 10 dage - men der er ingen lovkrav herom. Betalingsfristen bunder i sidste end om virksomhedens ønske og krav til likviditet. Des længer betalingsfrist (kredit) der gives, jo mere flyttes likviditeten.

Bemærk der kan være visse virksomheder, brancher og offentlige myndigheder der kræver en bestemt betalingsfrist for at handle med dig som virksomhed. Typisk har mange offentlige myndigheder og virksomheder et krav om 30 dages betalingsfrist.

Konsekvenser ved at overskride en betalingsfrist

Renteloven (og inkassoloven) giver dig som kreditor mulighed for at igangsætte en langrække tiltag, hvis en kunde misligholder sin betaling, og en betaling ikke sker umildbart efter betalingsfristen.

Af tiltag kan herunder nævnes; tilføjelse af renter til kravet (hovedstol), udsendelse af rykkerskrivelse, udsendelse af inkassovarsel samt tilføjelse af kompensationsgebyr og rykkergebyr.

Disse tiltag må KUN igangsættes såfremt betalingsfristen ER overskredet.

Vi anbefaler at du læser vores inkassoskole, for at se hvilke tiltag du kan foretage dig.

Betalingsfrist og forældelse

Betalingsfristen er grundlæggende for mange ting vedr. et faktura-krav, ofte naturligvis i forbindelse med betaling, der er det daglige omdrejningspunkt. Men en vigtig ting omkring betalingsfrist er også omkring forældelse af et fakturakrav.

Forældelse af et fakturakrav er i udgangspunkter 3 år efter forfaldsdatoen - forældelseslovens § 2 siger "Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt" - altså med andre ord betalingsfristen, i praksis. På det seneste er der imidlertid dukket flere og flere sager op, hvor betalingsfristen ikke er denne skæring. For i praksis er det således, at hvis en virksomhed først udsender en faktura 1 år efter man kunne have sendt en faktura (eksempelvis ved afslutningen af arbejdet), ja så er forældelsesfristen altså ikke 3 år fra betalingsfristen på fakturaen, men fra det tidspunkt hvor arbejdet er udført (og "fordringshaveren kunne have krævet at få fordringen opfyldt").

For at undgå sådan ting sker, er det altid en god idé at arbejdets udførsel ligger så tæt på fakturadatoen (og dermed betalingsfristen) som overhovedet muligt. 

Brug for inkasso?
- lad os hjælpe dig

Hver dag hjælper Debito mange virksomheder med inkasso - 100% no cure, no pay.

Vores system vælger det inkassofirma eller inkassoadvokat til dig, som vi tror er bedst for dig og din sag. Løser vi ikke din sag er det gratis og uden omkostninger for dig.
Løser vi din sag, tager vi 10% af det indkrævede beløb.

Kom i gang gratis allerede nu