Påkravsskrivelse

Oplever du, at en kunde ikke betaler sin faktura, så kan udsendelse af en påkravsskrivelse være en god idé. Påkravsskrivelsen gør opmærksom på dit krav du har mod din skyldner.

Kom gratis i gang med inkasso her

Hvad er en påkravsskrivelse?

En påkravsskrivelse er en skrivelse, baseret på et påkrav om at en kunde / debitor / skyldner har en eller flere ubetalte (forfaldne) fakturaer. Skrivelsen kan i princippet sendes straks efter fakturaen eller kravet skulle have været betalt (betalingsfristen) - men da debitor må betale på datoen for betalingsfristen er det ofte en god idé i praksis at vente 2-3 dage med at udsende skrivelsen.

En påkravsskrivelse har mange navne, og dækker dermed også over begreberne inkassovarsel, inkassoskrivelse, paragraf 10 skrivelse samt inkassobrev. Det kan for de fleste skabe en smule forvirring, men juridisk er der ingen forskel på hvilken term man bruger, og dermed er både inkassovarsel, inkassobrev og inkassoskrivelse lige korrekt at anvende. Alle er lige korrekte, og det har ingen afgørende betydning hvad betegnelse der påføres på brevet til skyldner.

Inkassoloven (Bekendtgørelse af lov om inkassovirksomhed) - anvender imidlertid termen "påkravsskrivelse". Emnet er reguleret i inkassolovenskapitel 4, Henvendelse til skyldneren, § 10.

Påkravsskrivelse - det bør du vide

En påkravsskrivelse er en opgørelse fra en kreditor til en kunde (debitor) om et eller flere mellemværende, ofte baseret på en ubetalt faktura - men det kan i princippet være hvilket som helst krav. Eksempelvis også huslejerestancer, hvor der ofte ikke sendes en faktura til lejeren.

Skrivelsen har det formål at gøre skyldner opmærksom på mellemværende, og synliggørelsen af, at I ønsker mellemværende afregnet. Formålet med påkravskrivelsen er dermed at få skyldner til at reagerer og betaler deres tilgodehavende - og såfremt dette ikke sker kan det have yderligere konsekvenser i form af inkasso.

Efter skrivelsen er sendt, må man jf. inkassolovens § 10 foretage sig yderligere i forsøget på at indkræve pengene - eksempelvis inkasso. Af samme årsag anvender mange også termen "inkassovarsel" om skrivelsen, da det ofte er udformet som et varsel om inkasso.

Bemærk: Der er ingen krav til at det er dig som kreditor der udsender påkravsskrivelsen. Ofte udsender inkassofirmaet og eller advokaten også gerne skrivelsen for dig - og du behøves derfor i udgangspunktet ikke selv at gøre det, før denne overdrages til en ekstern inkassopartner.

Det skal en påkravsskrivelse indeholde

Tages der afsæt i inkassoloven, så definerer §10 indeholdet af den skrivelse du skal udsende din debitor. Her er det vigtigt at der "tydeligt angives alle oplysninger, som er nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordringen".

Derfor anbefaler vi der som minimum står følgende:
- Skyldners navn
- Kontaktoplysninger herunder adresse
- Hvad kravet er vedrørende - eksempelvis et faktura nummer eller lignende.
- Kravet og dermed gældens størrelse
- En betalingsfrist på minimum 10 dage til at indfri kravet.

Gør opmærksom på, at såfremt kravet ikke betales inden fristen så overgår sagen til et inkassofirma eller advokat. Det er ikke et krav om at oplyse hvilken inkassovirksomhed eller inkassosadvokat sagen eventuelt vil overgå til.


Eksempel på en påkravsskrivelse

Der findes ingen officielle skabelon eller eksempel på en påkravsskrivelse. Derfor vil du også opleve at disse vil være forskellige fra inkassofirma til inkassofirma og fra advokat til advokat.

Her hos hos Debito har vi lavet en skabelon der tager udgangspunkt i de krav som inkassoloven siger du skal have med.

Skabelonen er gratis og vi kan sende den til dig med det samme, du skal blot udfylde navn og email herunder, så har du den inden for 2 minutter.

[activecampaign form=23]
[activecampaign form=21]

Ofte stillede spørgsmål om påkravsskrivelsen

Spørgsmål: "Må jeg give skyldner mindre end 10 dages betalingsfrist"
Svar: "Nej påkravet skal minimum give kunden 10 dag til at betale kravet - du må gerne give mere end de 10 dage, bare ikke mindre. Såfremt dette sker, er påkravsskrivelsen juridisk set ikke gyldig.

Spørgsmål: "Må jeg pålægge et rykkergebyr på skrivelsen"
Svar: Ja det må du gerne, husk du maksimalt må pålægge 3 rykkergebyr, af 100 kroner, med 10 dages mellemrum.

Spørgsmål: "Skal jeg sende alle rykkerskrivelser ud før jeg sender min påkravsskrivelse?"
Svar: Nej det skal du ikke, rykkerskrivelser er en mulighed for dig som kreditor ikke et krav.

Spørgsmål: "Må inkasso ikke igangsættes før påkravet er sendt"
Svar: Nej - men du behøves ikke selv gøre det, advokaten eller inkassofirmaet sender det typisk også for dig.

Spørgsmål: "Skal inkasso igangsættes bagefter?"
Svar: Nej, det er ikke et krav - formålet med påkravsskrivelsen er jo for at få skyldner til at betale - og det virker ofte! Men når de 10 dages betalingsfrist er gået har du muligheden for inkasso.

Brug for gratis hjælp til inkasso?

Hos Debito hjælper vi store og små virksomheder med inkasso.

Det er 100% uden risiko, gratis at oprette, ingen binding eller skjulte gebyrer. Vi tager 10% hvis vi formår at få dine penge hjem - hvis ikke, koster det dig ikke noget

100% "No cure, No pay"

Læs mere om Debito her 0 kr i oprettelse