Rykkerprocedure

Virksomheder har brug for en effektiv rykkerprocedure, for at undgå dårlige betalere - og er der opsat korrekte procedurer, kan der være rigtig mange penge at hente - og måske helt undgå inkasso på lang sigt.

Læs alt du bør vide om effektive rykkerprocedure her. 

GRATIS INKASSO - løser vi ikke din sag er det gratis og uden omkostninger for dig.
Løser vi den tager vi 10% af det indkrævede beløb - helt enkelt. 

Rykkerprocedure - dette er vigtigt

Enrykkerprocedure er grundlæggende en virksomheds internet regelsæt og ramme, for hvem der udsender rykkere, hvornår der udsendes rykkere og hvilken type rykkere der udsendes - til en debitor.

Årsagen til at have en rykkerprocedure er naturligvis for at sikre sig en ensartet behandling at skyldige beløb og dermed for at sikre at der aktivt gøres noget ved ubetalte fakturere. En effektiv rykkerprocedure kan med andre ord være essentiel for virksomhedens likviditet har mange eller store ubetalte krav.

Har virksomheden en ringe eller slet ingen rykkerprocedure risikerer virksomheden at opnå et stort tab på debitorer, dels fordi der ikke gøres noget - eller at der ikke gøres nok for at få sit udestående hjem.

Grundlæggende må en virksomhed udfærdige sine rykkerprocedurere præcis som man ønsker - blot kravene herom overholdes. Læs mere nedenfor.

Hvad siger loven til din rykkerprocedure?

Grundlæggende må du som virksomhed designe dine procedure for dine dårlige betalere præcis som du vil, herunder også din rykkerprocedure. Dog er der nogle essentielle ting fra bl.a. renteloven du skal være opmærksom på. Disse er:

1) Der må først sende rykkere efter betalingsfristen er overskredet.
2) Du må påføre et rykkergebyr på maksimalt 100 kroner på 3 rykkerskrivelser (3 x 100 kroner), med minimum 10 dages mellemrum.
3) Såfremt du påfører et rykkergebyr, SKAL skyldner have minimum 10 dages betalingsfrist til at betale dette + oprindelige fakturakrav.
4) Er din skyldner erhvervskunde, må du påføre yderligere 310 kroner i kompensationsgebyr

Herudover er der grundlæggende ingen lovgivning der begrænser dig i dine rykkere. Du må grundlæggende rykke efter dine penge fysisk, på telefon, pr. brev, pr. mail og lignende - alt det du vil, blot at overstående 4 punkter overholdes.

Vi anbefaler dog at din rykkerprocedure designes således at den hverken er krænkende eller har karakter af spam. Dette løser typisk ikke et mellemværende mellem to parter.

Eksempel på en effektiv rykkerprocedure

Der findes rigtig mange forskellige gode eksempler på rykkerprocedure, og grundlæggende skal du designe den proces der passer dig og din virksomhed bedst. Det er eksempelvis bedre at opsætte et mindre forløb - vel vidende at dette også kan og vil overholdes.

Vi giver her vores eksempel på en rykkerprocedure:

- Dag 2 efter forfaldsdato: Første rykkerskrivelse sendes som "venlig reminder" (uden rykkergebyr)
- Dag 7 efter forfaldsdato: Første rykkerskrivelse med rykkergebyr sendes
- Dag 17 efter forfaldsdato: Anden rykkerskrivelse med rykkergebyr sendes
- Dag 27 efter forfaldsdato: Tredje rykkerskrivelse med rykkergebyr sendes
- Dag 37 efter forfaldsdato: Rykkerskrivelse med kompensationsgebyr
- Dag 47: Inkassovarsel

Du har derudover også mulighed for at gøre brug af fysisk fremmøde, telefonopkald, mail og fysisk brev til skyldner - som kan indsættes mellem overstående. Du skal blot være opmærksom på, at et rykkergebyr skal have 10 dages betalingsfrist - og i de 10 dage må skylder IKKE kontaktes, hverken fysisk eller telefonisk.

Kompensationsgebyret må påføres straks efter forfaldsdatoen og er ikke afhængig af de øvrige rykkergebyr.

Overstående eksempel viser ligeledes, at ønskes alle tre rykkergebyr pålagt, så går der let 30-40 dage efter betalingsfristen - for nogle kan det have stor effektiv på likviditeten. Af samme årsag vælger nogle virksomheder også kun at sende en rykkerskrivelse før den overgår til eksempelvis inkasso

Det de andre glemmer at fortælle dig om en rykkerprocedure

Online og i diverse bøger har man i tidens løb kunne finde rigtig mange gode vejledninger, guides og best practice når det kommer til at udforme en rykkerprocedure. Mange af disse er også rigtig brugbare og har gennem tiden hjulpet rigtig mange virksomheder - men en ting de fleste glemmer er en super vigtig del af det at have en effektiv rykkerprocedure: HVEM UDFØRER DEN?

For de fleste vejledninger i at lave en god rykkerprocedure har fokus på hvornår og hvilke handlinger der er muligt for virksomheden - men dem der skal udføre dem er en essentiel del i at opnå en effektiv proces.

I langt de fleste virksomheder er det naturligvis bogholderen der også er debitoransvarlig. Bogholderen sørger for at udsende det nødvendige og planlagte i den fastlagte tidsramme. Det kan sagtens også være tilfældet hos jer.
Vi ser blot historisk, at andre medarbejdere i virksomheden kan have en afgørende rolle i at få jeres krav hjem - eksempelvis skyldners sælger / kontakt, den ansvarlige for området eller lignende. Hermed kan der eksempelvis overfor skylder trues med fremtidige leverancer stiger i vilkår, eller at samarbejdet helt ophører hvis hele eller dele af betalingen ikke forfalder.
Vi ser at især håndværkere påvirkes af dette og dermed spiller sælgeren i en grossist-virksomhed ofte en central rolle i rykkerproceduren. Uanset hvem der i organisationen bør være inde over hele eller dele af rykkerprocessen, så er det vigtigt at det skrives ind i jeres interne rammer - på den måde er der aldrig i tvivl om hvem der skal stå for hvad, og hvornår.

rykkerprocedure

Brug for inkasso?
- lad os hjælpe dig

Hver dag hjælper Debito mange virksomheder med inkasso - 100% no cure, no pay.

Vores system vælger det inkassofirma eller inkassoadvokat til dig, som vi tror er bedst for dig og din sag. Løser vi ikke din sag er det gratis og uden omkostninger for dig.
Løser vi din sag, tager vi 10% af det indkrævede beløb.

Kom i gang gratis allerede nu