Rykkerskrivelse

Hvad er en rykkerskrivelse til en skyldner - og hvad bør du vide for at kunne udsende dem korrekt og lovligt?

De bør du vide om rykkerskrivelser

Rykkerskrivelser er heldigvis ikke det de fleste virksomheder beskæftiger sig med - men fra tid til anden kan det imidlertid være nødvendigt når betalingerne fra debitorer ophører eller udebliver for en kortere eller længere periode.

I juridisk forstand er der ingen krav til hvor mange rykkerskrivelse du udsender til dine dårlige betalere og debitorer - du må i princippet rykke efter dine penge på daglig basis, såfremt i har ressourcer og tid til det, og forfaldsdatoen på fakturaen er overskredet. Såfremt din rykkerskrivelse pålægges et rykkergebyr foreskriver renteloven dog en række formalier - mere herom længere nede.

Mange tror at en rykkerskrivelse er det samme som et rykkergebyr - det er imidlertid ikke korrekt. En rykkerskrivelse er i korte træk en skrivelse til en debitor om et mellemværende du som kreditor har med debitor - og at du ønsker dette mellemværende indfriet. Renteloven giver dig imidlertid mulighed for at pålægge 100 kroner pr. rykkerskrivelse du udsender - så længe du overholder en række krav og formalier.

Regler for rykkerskrivelser

Bekendtgørelse af lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling i daglig tale kaldet renteloven giver alle erhvervsdrivende med et krav der er opstået efter 1978 at pålægge deres rykkerskrivelser et rykkergebyr på 100 kroner, såfremt de opholder følgende krav:

- Der må pålægges 100 kroner i rykkergebyr på maksimalt 3 rykkerskrivelser.
- Der må maksimalt pålægges 100 kroner pr. gang - juridisk set også mindre, aldrig mere.
- Der skal være 10 dages mellemrum mellem hver af de rykkerskrivelser der er pålagt 100 kroner i rykkere.
- Du må ikke udsende 1 rykker pålagt 300 kroner.
- De 100 kroner er inkl. moms

Såfremt overstående ikke er overholdt er dine pålagte rykkergebyrer ikke gyldige - og debitor kan juridisk set undlade at betale disse, da de ikke er pålagt i overensstemmelse med rentelovens formalier.

 

Eksempel på en rykkerskrivelse

Juridisk set er der ingen formalier omkring udformningen af en rykkerskrivelse, uanset om du pålægger rykkere eller ej.

Nogle virksomheder vælger at udforme en rykker som en "venlig reminder" der på venlig vis gør skyldner opmærksom på, at der er en eller flere fakturaer der ikke er betalt - og opfordrer til at dette betales og indfries straks.

Du kan udsende dine rykkerskrivelse via fysisk brev, e-mail og eller telefon.

rykkerskrivelse

Behov for hjælp?

Mange virksomheder bruger meget tid på udsendelse af rykkerskrivelser - heldigvis er mange succesfulde hvor skyldner blot ved en simpel forglemmelse skulle mindes på at der var en ubetalt faktura.

Men mange oplever imidlertid også at rykkerne ikke giver svar. I den forbindelse bør du overveje inkasso. Hos Debito får vi statistisk set 86% af alle vores ubetalte fakturaer for vores kunder indkrævet. Det er faktis blandt markedets højeste succesrate.

Rykkergebyr er en mulighed ikke et krav

Mange virksomheder tror desværre ofte at rentelovens mulighed for rykkergebyr er et krav i forbindelse med udsendelse af rykkeskrivelserne. Det er imidlertid forkert. Gebyrer i forbindelse med rykkere er en MULIGHED du som erhvervsdrivende har for at pålægge dine skrivelser IKKE et krav.

Det betyder ligeledes at du ikke SKAL pålægge rykkergebyr hvis du eksempelvis ønsker at forsætte med at indkræve dine penge hos et inkassobureau eller advokat.

Vores anbefaling er dog imidlertid at du pålægger de gebyrer som rentelovens§ 9 giver dig mulighed for, på i alt 3 x 100 kroner inkl. moms.

Den gode proces for udsendelse af rykkerskrivelser

Hos Debito har vi en række klare anbefalinger vi som inkassopartner anbefaler og rådgiver alle vores kunder til i forbindelse med deres arbejde med deres debitorer.

Den optimale proces er 100% jeres, men vi anbefaler følgende at du som virksomhedens økonomiansvarlige og bogholder fastsætter en rykkerpolitik for hvad i gør når betalingerne udebliver. Rykkerpolitiken bør inkluderer frekvensen for hvor ofte i udsender jeres rykkerskrivelser og om i tillægge rentelovens rykkergebyrer eller ej. Derudover er den klare anbefaling at i fastsætter et maksimum antal gange i udsender jeres rykkere på - det er i bund og grund et spørgsmål om likviditet og cash flow - des længere snor i giver jeres debitorer, des længere er der til jeres betaling. For nogle virksomheder kan det være hårdt for likviditeten hvis blot en eller få af sine kunder ikke betaler til tiden - eller slet ikke betaler. En tommelfinger-regel kunne være at i aldrig lader en rykkerface aldrig tager mere end 30 dage før den overgår til inkasso.

 

Få styr på dine ubetalte fakturaer

Vores system vælger den bedste løsning så du effektivt kan få inddrevet dine penge.

Indsend dine sagerGratis
0 Shares